Jeg har ingen farmor og farfar. Jeg har aldrig set dem.
De blev dræbt af Saddam Husseins kemiske våben.
Min far var kun 14 år.

Helbins mor tilføjer, han og hans ene bror var eneste overlevende og flygtede til Tyrkiet. Her mødte vi
hinanden og blev gift. Jeg og mine forældre og søskende
var også på flugt. Vi boede alle i en flygtningelejr i 4 år
og vendte så tilbage til Irak. Vi er fra Nord-Irak og havde
fået at vide, at der nu var fred.

Der var ikke fred. Der var krig. Krig imod kurderne og krig kurderne indbyrdes. Min mand blev også involveret i krigen.
Det er mændene nødt til, når der er krig. Sådan er krig.
Siden måtte min mand flygte op i bjergene. Jeg var gravid.

Helbin fortsætter på klingende jysk: Min lillebror Alan blev
født, imens min far var på flugt. Min far var nødt til at
flygte helt væk fra Irak og kom til Danmark. Hans
eneste bror, der havde overlevet giftangrebet blev
fængslet og dræbt i stedet for min far. Jeg husker ikke så meget. Kun at vi også måtte flygte og var væk fra
min far i lang tid. Så kom vi også til Danmark. Jeg husker flugten. Vi kørte og vi kørte i flere dage. Det var rædsels-
fuldt. Vi kunne ikke komme på toilettet og vi kunne heller
ikke få vand. Og vi skulle tie helt stille.

Vores morfar og mormor har asyl i USA. Alle mine mors søskende har asyl i USA, i Canada og i Sverige. Det er
kun os, der ikke har asyl. Fordi vi er i Danmark.

Alin fortæller

Selvom vi har familie i andre lande, har vi ikke lyst til at
bo i et af dem. Vi er vokset op i Danmark. Næsten alle
årene har vi boet i Jelling. Undtagen da vi blev flyttet til Avnstrup.
Nu er vi tilbage i Jelling igen. Jeg går på efterskole her.
Jeg elsker Jelling. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo
andre steder.

Men vi kan heller ikke komme til nogle af de lande, hvor min mor har familie lige nu. USA har godkendt os, men det tager år førend vi kan få visum.
Vi kan ikke tage til Irak.Vi har ingen i Irak. Vi har intet.
Dem der var efter os, tog vores hus. Og min far risikerer
at blive dræbt.