Jeg er født i Irak og kom til Danmark 12 år gammel. Min far er forfulgt i Irak af forskellige etniske og politiske grupper.

Vi har mange problemer i Irak og i Danmark.

Der tales mange forskellige dialekter i Irak, ligesom i Danmark
sønderjysk, bormholmsk, københavnsk. Men i Irak lærer man ikke som i Danmark et fælles rigssprog. Mange taler kun deres egen
dialekt. I Irak boede vi tæt på den syriske grænse. Det præger også vores sprog. Som danskere der bor op til den tyske grænse bruger tyske ord og har tysk accent.

Da vi kom til Danmark skulle begge mine forældre til sprogtest. Desværre gav politiet min mor en tolk, det talte en helt anden dialekt end hende, da hun skulle testes. Hun og tolken kunne ikke forstå hinanden.

Flygtningenævnet afslog bagefter at give os asyl, og sagde de ikke troede på, at vi var fra Irak. Støttekredsen har undersøgt forholdene omkring tolken og sprogtesten og klaget over at tolken ikke talte samme sprog som min mor. Flygtningenævnet afslog at genoptage vores sag, og begrundede det med, at Støttekredsen ikke var kommet med nye oplysninger. Det vil så sige, at Flygtningenævnet må have vidst i forvejen, at min mor havde fået tolk, der ikke talte samme dialekt som min mor.

Da krigen imod Irak startede, blev vores udvisningssag som alle de andre irakiske flygtninges stillet i bero. Så jeg er lidt forvirret: Det ene øjeblik siger de danske myndigheder, at jeg ikke er fra Irak, men de ville heller ikke fortsætte behandlingen af vores klager - og begrundede det med at "vi er fra Irak og vores sag derfor stillet i bero under krigen".

Først i 2005 begyndte de at behandle vores sag igen. Mine forældre samarbejdede, og gav tilladelse til at politiet måtte spørge i alle de lande, de ville, om vi var registreret som deres statsborgere. De har alle svaret, at det er vi ikke.

Vi har været med politiet på den irakiske ambassade, der bekræfter at mine forældre taler irakisk. Nu har politiet også spurgt i Irak. Det kunne de ikke under Saddam. Men under krigen forsvandt mange personregistre, og også registreringen af os. Så Irak har heller ikke længere registreret os som statsborgere. Under Saddam regimet, var det heller ikke alle, der fik andet ID-kort, end det en i kommunen selv skrev på det han nu havde. Der var ikke som i Danmark ens ID-kort for alle. Irak er et stort land.

I ti år nu, har jeg og min familie været statsløse, fordi Flygtningenævnet har nægtet at anerkende, at vi er flygtninge fra Irak. Hvordan kan Danmark så pludselig udsende os til Irak?