Kære minister

Jeg hedder Rahba, jeg er 12 år. Jeg kommer fra Kosovo. Jeg bor i Sandholm. Jeg har været i Danmark i fire år. Jeg har boet i Skibby, Avnstrup og i Holbæk og i Tønder i Jyllland.
Vi er her fordi der er krig i Kosovo. Jeg kan huske,  da vi sad og spiste kom der raketter, og nogle af menneskerne døde, også vores nabo og venner der boede ved siden af os. Så løb vi. Vi var rigtig mange der løb, og nogle kørte i bil. Nogle kom senere til Danmark med bus og bil. Jeg var meget bange. Nogle er tilbage i Kosovo, og har ringet til os og fortalt at der er mange døde. Vores hus er helt ødelagt. Hvis vi kommer tilbage vil Kosovo albanerne dræbe os. Jeg er fra Gnijana. Jeg er roma. Albanerne vil have byen for sig selv og vil ikke have at vi skal bo der. Vi kan heller ikke tage til nogle andre lande, derfor er vi i Danmark og vil gerne blive her. Jeg går i Lyngstedskolen, vi lærer ikke noget. Lærene er søde. Jeg vil gerne lære at læse, matematik og dansk, og jeg vil gerne gå i dansk skole.
Det er ikke så godt at bo i Sandholm, vi har ingen penge her. Og jeg kan ikke lide maden her, og det er et dårligt sted at bo. Jeg kunne godt tænke mig at bo I København, Roskilde eller Holbæk i et godt sted – i en lejlighed eller et hus sammen med mine forældre og søskende. Jeg har to søstre og en lillebror. Vi er fire børn i alt. Mit højeste ønske er at vi kan blive i Danmark. Jeg er bange for at komme tilbage til Kosovo. Jeg er bange for, at de dræber os.
Venlig hilsen, Rahba Sandholm 16. juli 2006

(Rahba har dikteret indhold, Støttekredsmedlem har skrevet for Rahba).