Asylsøgerbørnenes fotoudstilling - om fotoprocessen
Igennem vinteren 2005/2006 udleverede Støttekredsen for Flygtninge i Fare til 100 børn i 5 flygtningecentre, så børnene kunne fotografere deres daglige livsvilkår.
Væsentlige grunde bag idéen til asylsøgerbørnenes foto:
- Vi kunne ikke få lov til at fotografere og filme vilkårene i centrene
- Vores ønske om at inddrage centerbørnene i en meningsfyldt aktivitet-
-
At lade centerbørnene selv komme til udtryk og vise livet set med deres øjne
Samling og introduktion i Sandholm
Det har været noget af en oplevelse at komme på centrene og dele kameraer ud til børnene, og komme tilbage igen og vise børnene deres billeder.
Børnene har heldigvis selv haft åndsnærværelse til også at fotografere processen undervejs.
Børnene havde kameraerne i et par uger, så de selv kunne vælge motiver uden vores indblanding. I de 3 store centre - Sandholm, Kongelunden, Avnstrup- har vi uddelt kameraer til børnene over mange omgange.
Længe havde vi stort set ingen penge til at gennemføre projektet med, og var nødt til at gennemføre det i små skridt ad gangen. Kameraerne skulle være af en ordentlig kvalitet, og fremkaldelse af foto, transport til og fra centrene koster også penge. Hver gang vi kom ud på centret, ville flere børn deltage, og så måtte vi komme tilbage igen, når vi havde fået skrabet lidt penge ind. På den måde har det været hårde betingelser at arbejde under.
Vi har undervejs også uddelt dagbøger til børnene, så de kunne skrive.
Dagbøgerne har ungerne været vilde med at få, men de har ønsket at beholde dem for sig selv. Det har vi ønsket at respektere. I stedet fik vi børnene til at skrive breve om deres dagligdag og fremtidsdrømme.
Fotgrafering Fasan centret
Endelig det har trods de triste omgivelser og i børnenes triste situation, været en fornøjelse at opleve børnenes engagement og hvordan deres selvtillid voksede. Især da billederne endelig blev udstillet med et brag af en fernisering i Øksnehallen i København.
Da vi skrev breve sammen med børnene, opdagede vi hvor ringe de er stillet uden et almindeligt skoletilbud. Mange af børnene havde ikke lært at læse og skrive, men var meget motiverede. En dreng på 14 år kendte de fleste bogstaver, og sad ivrigt og møjsommeligt og skrev, imens vi stavede ord for ord. Han har været i Danmark 4 år. Alle børnene var meget ivrige for at kunne skrive selv.
En anden ting vi bemærkede, et par af børnene har særlige talenter for at fotografere, at fange situationen. Men når de bare går der i centret, opdager ingen deres talenter. En pige havde vi stor lyst til at forære et rigtigt kamera og tilbud om fotoskole. Inden vi nåede så langt flygtede familien flygtede fra Danmark. Vi kan kun håbe, at det er lykkedes dem at finde et land, hvor de kan få asyl.
En tredje ting, centerbørnene mangler ikke motion. De har ikke andet at lave, men har derfor også udviklet god motorik, forskellige danse, drengene især breakdance.
En Stor gruppe af de deltagende børn blev udsendt til Kosovo i løbet af sommeren. Vi har kontakt til mange af dem, og det har været en frygtelig oplevelse for dem. De er fremmede i deres hjemland. De er ude af Danmark. Børn Danmark har brugt enorme summer og og offentlige ressourcer på at nedbryde. - Og fratog alt håb om en bedre fremtid.
