Udstilling i ildsjælenes og idealisternes højborg, Christianshavns Beboerhus.
Af Thomas Bjørnestad Platz
Pigen på billedet står ret op og ned og ser direkte ind i kameraet. Hun hedder Gilfedana og er fra Kosovo. Hun er 10 år gammel, men ser yngre ud, som hun står der med et beslutsomt og betuttet udtryk i ansigtet, og det lange mørke hår slået ud over brudekjolen. Kjolen er hendes mors og rummet hun står i er hjem for to voksne og fire børn. Billedet er taget af hendes storesøster Rahba i 2006, dengang de boede i Center Avnstrup, en flygtningelejr 20 km fra Roskilde.
Børnenes egne billeder
Onsdag den 1. april åbnede udstillingen ’Med i bagagen’ i Christianshavns Beboerhus med et støttearrangement. Klokken halv otte træder formanden for Støttekredsen for Flygtninge i Fare Mona Ljungberg op på den lille scene og byder velkommen. Støtteforeningen står bag udstillingen. Mona Ljungberg kigger smilende udover forsamlingen og taler med fast stemme.
”Billederne er taget af børnene selv. Vi kunne ikke få lov til at fotografere i centrene, så vi gav dem engangskameraer i nogle uger, så de kunne tage billeder af deres liv,” siger hun indforstået til de omkring 30 fremmødte i beboerhusets cafe.
Nogle er venner eller medlemmer af foreningen, mens andre er brugere af huset. Der er plads til alle slags mennesker og entreen er kun 20 kr. Senere på aftenen er der musik med Lea and the hangarounds. Guitar, sang og cello. Og en fyr, der slår på en trækasse.
Ildsjælenes højborg
Arrangementet passer godt til Christianshavns Beboerhus, der i over 30 år har været en ramme, som ildsjæle og frivillige af enhver slags har fyldt ud med alt fra koncerter, fællesspisning, dans, sociale og velgørende arrangementer og meget andet.
Opslagstavlen vidner om mangfoldigheden. På de to gang to meter er der opslag om hele fire slags dans, yogakurser i Energiværkstedet på Christiania og et 24 timers croquis arrangement.
Små stykker hverdag
Flygtningebørnenes billeder hænger i beboerhusets lokaler måneden ud. Men det er kun et lille udpluk – omkring 100 børn tog over 2.000 billeder fra flygtningebørnenes hverdag i fem flygtningelejre i Danmark i vinteren 2005-2006.
Der er mange motiver. Unge piger i slidt tøj, der prøver at se seje ud, en politimand, der holder øje med en kvinde, der skal finde noget papirer i hendes taske, overfyldte værelser med sovende børn. Og et billede af himlen og et fly, der fortæller at flygtningene i Kongelunden i Kastrup må leve med lydene fra lejrens nabo, lufthavnen.
Gilfedana, pigen på billedet, flyttede senere med sin familie til Sandholm. De skulle tvangsudvises, men flygtede. I dag er der ingen, der ved, hvor de befinder sig. |
En lille dame med et stort hjerte for flygtningebørn
Mona Ljungberg er en ildsjæl i ordets egentlige betydning. Hun lever på en sten og bruger al sin tid på at hjælpe flygtningebørn.
Af Thomas Bjørnestad Platz
Mona Ljungberg er formand for Støttekredsen for Flygtninge i Fare, der står bag udstillingen ’Med i bagagen’ på Christianshavns Beboerhus.
”Børnene levede under frygtelige forhold i centrene”, fortæller Mona Ljungberg.
”Der var ingen aktiviteter for børnene og de rendte bare rundt på gangene. Flygtningene manglede også penge. De fik madbilletter og maden måtte kun spises i en spisesal på faste tidspunkter og der var ingen mad indimellem. Der var familier, som holdt børnene i sengen om formiddagen, fordi de ellers blev for sultne. Nogle af børnene har endda fortalt om vagter, der tog maden og hældte den i skraldespanden, hvis de prøvede at tage noget med ud af spisesalen,” fortæller Mona Ljungberg.
Sætter livet i perspektiv
Mona Ljungberg lægger et stort stykke arbejde i foreningen.
”Jeg bruger faktisk al min tid”, smiler hun.
”Men ind imellem, skal jeg også ha’ lidt fri. Og der var vist også nogle venner, jeg havde en gang”, siger hun og smiler endnu mere.
I det hele taget smiler Mona Ljungberg meget. Hun er lille dame i rød bluse med et stort hjerte.
Mona Ljungberg og nogle andre frivillige fra flygtningemiljøet startede foreningen i 2001, fordi de følte at forholdene for flygtningene på centrene i Danmark blev værre, og at de ikke kunne trænge igennem hos myndighederne og i medierne.
Siden har de haft succes med at få sager genoptaget, udrejsefrister udskudt og få forbedringer i centrene. Nu må børnene gerne tage maden med ud af spisesalen efter at Mona Ljungberg skrev et brev til Røde Kors generalsekretær. De besøger også børnene i centrene og samler penge ind.
På tur med børnene
”Vi laver små ture, hvor børnene kommer til København. Så tager vi på restaurant. Det elsker de. Som regel en etnisk buffet, for det er billigt og der er noget for alle”, siger hun.
Børnene vil meget gerne til udlandet, men må ikke få pas.
”Den bedste tur var, da vi tog til Malmö en eftermiddag. Vi sagde, at hvis politiet stoppede os, skulle de bare råbe asyl! – så grinede de alle sammen.”
I sommeren 2008 tog Mona Ljungberg og en anden voksen 20 børn tvangsudsendte børn på ferie. Hun hentede dem i bus i Kosovo og kørte dem til på hotel i Montenegro ved vandet i en uge. Børnene havde aldrig været på ferie før.
Hvad jeg får jeg ud af det? Mona Ljungberg tænker sig om.
”Tilfredsheden ved at hjælpe andre. Når det lykkedes. Men nogle gange kan man næste ikke glæde sig med det samme, fordi kampen har været så hård. Men det kan man godt bagefter,” smiler Mona Ljungberg. |
