logo

 

Udlån og udleje af fotoudstillingen:

Kontakt: kuki@stoettekredsen.dk

Afhængigt af hvor udstillingen er, og til hvilket formål den ønskes, kan udstillingen lånes eller lejes. Formålet med asylsøgerbørnenes fotoudstilling er en dokumentation og at informere den brede offentlighed om asylsøgerbørnenes livsvilkår i dagens Danmark.

Udstillingen består af 48 billeder 50 cm x 70 cm.

42 billeder fra centret og 6 billeder med små portrætter af deltagende børn (mosaik)

Billederne er indrammet i lette trærammer med plexiglas.

Billederne kan enten ophænges på væg, eller opstilles på staffelier støttekredsen har til rådighed. Vægtmæssigt er staffelierne lette og egnet til at flytte rundt.
Der kan stå 3 billeder på hvert staffeli.

Ved udlån er der udgifter til transport og arbejdsløn til evt. opsætning. Det er omkostninger Støttekredsen ikke kan dække. Ved udleje går pengene til dækning af Støttekredsens omkostninger i forbindelse med gennemførelse af projektet.

Små Ubemidlede foreninger skal ikke betale lejeafgift.

Støttekredsen har stativer til opsætning af billeder, som vi kan stille til rådighed.

 

Med udstillingen følger vores materiale: Et katalog, plakater, mærkater og andet til salg, samt gratis foldere med kort information om Støttekredsens historie og formål.

 
Selv om det selvfølgelig er asylbørnenes liv det drejer sig om, henstiller vi til at lånerne ikke reklamerer for sig selv eller for en anden organisation i en grad der giver indtryk af at udstillingen er deres benefice.
Vi har haft nogle dårlige erfaringer og vil gerne selv have anerkendelsen af det store arbejde der har været/er i forbindelse med at etablere udstillingen.

Kontakt: kuki@stoettekredsen.dk

Med venlig hilsen
Støttekredsen for flygtninge i fare.